Billedhugger
GERDA THUNE ANDERSEN



 

 

UDSTILLINGER

    CV

UDSMYKNINGER

 VÆRKER

UDMÆRKELSER

       HOME

KONTAKT

 

 


SKRIFTEN PÅ VÆGGEN
2005

Skulpturen består af en cirkelformet bygning inddelt i tre rum, som forbindes af et fælles, lysende centrum; nemlig det himmelske lys, som alle tre religioner henviser til. Hvert rum repræsenterer en af de tre religioner og bygningens samlede form symboliserer et hjul, der tænkes som et guddommeligt hjulnav af ligheder, og med eger, der repræsenterer forskellene. Jo tættere man kommer på navet, eller kernen, jo større er lighederne.

Arabiske, hebraiske og græske skrifter er med dansk oversættelse overført med folie til aluminiumsplader, hvorefter disse er glasblæst, så skriften står blank på den glasblæste aluminiumsflade.

Skulpturen har et lydbillede, der afspilles med forskellige intervaller. Det består af et jødisk shofar-horn, kristen klokkeklang og det islamiske kald til bøn, som er indspillet forskudt af hinanden, så de tilsammen danner et smukt og harmonisk lydunivers.

Projektet har modtaget støtte fra Kunstrådets Billedkunstudvalg, L.F. Foghts Fond og Knud Højgaards Fond, Gerhard Hennings Legat og Nørgaard på Strøget.